​

ZORO tog graffitien fra gaden og bragte den til sit atelier, hvor den endte på lærred, skateboards, Arne Jacobsen Serie 7 stole og gadeskilte. Dens grafik byder på berømte tegneseriefigurer og farverige og fantasifulde bogstavkombinationer.

Da dokumentaren Stylewars, der handler om New Yorks graffiti-scene, kom til Danmark i begyndelsen af 80'erne, sad ZORO i sofaen som teenager, og hans far så programmet på tv. Begge var fascineret af denne nye tilgang til tegning og maling og brugte resten af aftenen på at lave deres egne graffiti-skitser.

ZORO, der elskede at tegne og male i sin barndom, vidste med det samme, at det var noget for ham og brugte snart næsten al sin tid på at tegne og male skitser på sit værelse. Da alle væggene på hans værelse var næsten helt dækket af hans arbejde, flyttede han sin kreativitet til skolens toiletter, hvor han malede næsten alle væggene med tegneseriefigurer og bogstaver. Inden længe havde han malet sit første lovlige stykke i sin gamle planteskole, mens hjemmet for hans første uægte værk var en nedlagt jernbane i Kastrup på Amager.

Tempoet steg hurtigt, og ZORO blev mere og mere fascineret af denne underjordiske verden, hvor byens vægge og facader blev malet i nattens mørke. Meget af hans tid gik med netop det.

ZORO interesserede sig også for elektroboogie og breakdance, som var en del af den danske hiphop-scene i begyndelsen af 80'erne. Han gik ofte i Thomas P. Hejle ungdomsklub ved Nørreport i København, hvor dansere hver fredag mødtes og dystede mod hinanden. Alle graffitikunstnere kom også til Thoms P. Hejle. Her udvekslede de historier om deres graffiti-missioner og viste hinanden skitser og fotos af deres arbejde, og snart havde ZORO hængt danseskoene op og begyndt at hellige sig graffiti.

I gymnasiet brugte ZORO meget af sin tid på at male Københavns facader og byens togskinner sammen med sin gode ven CAR.

Da ZORO kom til militæret og senere i sergentskolen i Sønderborg, oplevede han, at han havde mindre tid til graffiti. Da han så blev far i 1991, måtte graffitien helt negligeres.

I 2013 genoptog ZORO sin graffiti-karriere og mødte en af sine gamle venner fra scenen, BATES, som stadig var aktiv. BATES overbeviste ham om at gå ud og male igen - dog lovligt denne gang - og ZORO blev trukket tilbage til graffitiens verden og har malet næsten hver dag siden...

Nu også hos os i NL-galleriet  

​

​

tysk:

ZORO tog graffitien fra gaden og bragte den til sit atelier, hvor den landede på lærred, skateboards, Arne Jacobsen Serie 7 stole og gadeskilte. Hans grafik viser berømte tegneseriefigurer og farverige og fantasifulde kombinationer af bogstaver. Da dokumentaren Stylewars, der handler om New Yorks graffiti-scene, kom til Danmark i begyndelsen af 80'erne, sad ZORO i sofaen som teenager, og hans far så programmet på tv. Begge var fascineret af denne nye tilgang til tegning og maling og brugte resten af aftenen på at lave deres egne graffiti-skitser. ZORO, der elskede at male og male som barn, vidste med det samme, at det var noget for ham og brugte snart næsten al sin tid på at tegne og male skitser på sit værelse. Da alle væggene på hans værelse var næsten helt dækket af hans arbejde, flyttede han sin kreativitet til toiletterne på sin skole, hvor han malede næsten alle væggene med tegneseriefigurer og bogstaver. Han havde kort efter malet sit første lovlige stykke i sin gamle børnehave, mens hjemmet for hans første uægte værk var en nedlagt jernbane i Kastrup på Amager. Tempoet steg hurtigt, og ZORO blev mere og mere fascineret af denne underjordiske verden, hvor byens vægge og facader blev malet i nattens mørke. Meget af hans tid er brugt på netop det. ZORO interesserede sig også for elektroboogie og breakdance, som var en del af den danske hiphopscene i begyndelsen af 1980'erne. Han besøgte ofte ungdomsklubben Thomas P. Hejle ved Nørreport i København, hvor dansere mødtes og dystede mod hinanden hver fredag. Alle graffitikunstnere kom også til Thomas P. Hejle. Her udvekslede de historier om deres graffiti-missioner og viste hinanden skitser og billeder af deres arbejde, og snart havde ZORO hængt danseskoene op og begyndt at hellige sig graffiti. I gymnasiet brugte ZORO en stor del af sin tid på at male Københavns facader og byens skinner sammen med sin gode ven CAR. Da ZORO kom til militæret og senere i Sergentskolen i Sønderborg, oplevede han, at han havde mindre tid til graffiti. Så, da han blev far i 1991, måtte graffitien falde ved siden af. I 2013 genoptog ZORO sin graffiti-karriere og mødte en af sine gamle venner fra scenen, BATES, som stadig var aktiv. BATES overbeviste ham om at gå ud og male igen - dog denne gang lovligt - og ZORO blev trukket tilbage til graffitiens verden og har malet næsten hver dag siden da ... Nu også i vores NL galleri